Regional Sales Manager

Til vores nyetablerede datterselskab i Danmark søger vi en dynamisk Regional Sales Manager med et udpræget salgsgen, som kan introducere vores fastgørelseselementer og beslag i Danmark og som derefter har mod på at fortsætte introduktionen på andre markeder. Eksempelvis Sverige og Norge.

 

 VI TILBYDER 

  • Ansvarsfuldt og afvekslende job i en pålidelig og velfunderet virksomhed
  • Frihed under ansvar og rig mulighed for at gøre en forskel
  • Indarbejdelse på kontoret i Tyskland
  • Ægte holdånd og åben kommunikation, professionelle processer og korte beslutningsveje

 

  FAGLIGE OG PERSONLIGE FORUDSÆTNINGER 

  • Min. 10 års erfaring indenfor afsætning og salg af beslag og fastgørelseselementer eller relaterede produkter til byggeindustrien – direkte og til grossister
  • Forhandlingssikker engelsk, kendskab til de nordiske sprog.
  • Kendskab til tysk kultur og tysk sprog er en fordel.
  • Kan kommunikere på alle niveauer – i byggemarkedet, på kædekontoret og i virksomheder
  • Godt organisationstalent, selvmotiveret og i stand til at agere på eget initiativ
  • Salgsorienteret, overbevisende og vindende personlighed men samtidig jordbunden
  • Et positivt livssyn, kan holde gejsten oppe alene og skabe resultater, men også indgå i et team på tværs af grænser

 

  DINE OPGAVER

  • Udvikling af strategi for salg i Danmark – og senere andre markeder
  • Opbygning af nye kunderelationer – direkte salg og gennem grossister. Aftale kundemøder, varetage kundemøder, udfærdige tilbud, forhandle aftale og lukke ordrer
  • Besøge nye og bestående kunder (rejsedage og virtuelle møder)
  • Overvåge markedet og planlægge markedsføring, opbygning af mærket Düna
  • Fuldt budget- og omsætningsansvar for Danmark og eventuelle andre markeder

 

Efter et succesfuldt generationsskifte har Düna Befestigungstechnik GmbH konsolideret sig som en betydelig og pålidelig spiller indenfor sit område. Den familieejede virksomhede, som er beliggende i Meschede har en dynamisk og agil ledelse samt et fladt hierarki. Teamet består af  15 medarbejdere (www.duena.de). For at betjene det danske og senere skandinaviske marked optimalt er der oprettet et dansk datterselskab i Herning. Som Regional Sales Manager vil du blive den første medarbejder i selskabet. 

Venligst send din ansøgning og dit CV på engelsk eller tysk, da ikke alle i ansættelsesudvalget taler dansk. På forhånd tak. 

Ansøgninger modtages kun gennem Hiredbyus portalen.

Wanted qualifications
When you apply for this job, you'll be asked to consider the following:
  • Do you have experience with sale of fasteners to the building sector?
  • Do you have 10 years of more experience with sales to the building sector and wholesellers related to the building industry?
  • How much experience do you have with sales to the building sector in Sweden?
  • How much experience do you have with sales to the building sector in Norway?
  • How many years of experience do you have in working with German companies?
  • How is your German?
  • How is your English?
  • Is it your strength to serve existing customers or to build up new customers relations.?
  • How do you work best?

Apply now