COO - Chief Operating Officer til Naps Consult

Naps Consult er en autoriseret elektrikervirksomhed med speciale i projektledelse og kvalitetssikring af store kommercielle og industrielle el-installationer. 

Vi er problemknusere og fokuserer på at implementere fremtidssikrede systemer som hjælper den daglige drift, og er med hos kunderne fra første ide til projektet er realiseret.

Alle projekter er gennemsyret af vores værdier: Ordentlighed, Sikkerhed samt Integritet og Ærlighed.

Vi ønsker at sætte strøm til den stærke udvikling, vi har været i siden vores start 2019 og søger derfor en ansvarlig COO, til at indgå i tæt sparring med direktionen og håndtere detaljer, processer samt koordinering af bemanding.

Har du talent for overordnet set at sikre at driften kører, som den skal - så er du den, vi søger til Naps Consult!

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi søger!

  • Du er den ansvarlige type, som altid har et kæmpe overblik og leverer den bedste kvalitet 
  • Du tager ansvaret, når muligheden er der, og sikrer at det vi aftaler sker som planlagt
  • Du ser alle scenarier og muligheder for, hvad der kan ske med en ide - hvad der vil lykkes og hvordan vi kommer succesfuldt i mål
  • Du kan godt lide at tingene kører som planlagt, og har talent for at klare akut opståede problemstillinger på en hurtig og effektiv måde
  • Du er måske ret glad for at slukke små ”ildebrande” og løse problemer generelt
  • Du har sans for detaljer og struktur og kan få ting til at gå op i en højere enhed
  • Du er god til at tale med alle mennesker og forstår dig på at skabe langvarige relationer til både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere

Du vil få ansvar for at:

  • Styre den operationelle del af den daglige drift af virksomheden
  • Planlægge og styre større entrepriseprojekter
  • Lave bemandingsplaner hvor du jonglerer medarbejdere ift. kunder og projekter
  • Følge op i tæt dialog med kunderne, for at sikre at planer og aftaler overholdes og der ikke sker misforståelser
  • Etablere og sikre at processer og strukturer følges i dagligdagen
  • Indkøb af materialer og udstyr til de opgaver vi udfører
  • Evaluere på leverancer i samspil med kunder og kollegaer
  • Assistere selskabets stifter, så han kan bruge mere tid på at være ude hos kunderne

Vi har generelt store ambitioner i Naps Consult og har mange planer for fremtiden.
Den kommende medarbejder vil blive en vigtig spiller på denne rejse og vil bl.a. få ansvaret for opbygning af en fremtidig serviceafdeling i 2022.


Hvad vi forventer af dig

 
Vi forventer, at du er god til opfølgning og til at have møder med vores kunder.
Du sikrer, at vi har styr på aftalerne, så der ikke opstår uforudsete ting, og vi nemt kan komme i gang med opgaverne.
Du ser hele tiden et større perspektiv og har en ærgerrighed for altid at levere det bedste produkt - som aftalt med kunden.

For os er du en succes, når du har styr på disse opgaver så selskabets stifter kan fokusere på de områder, hvor hans styrker er størst – nemlig at være sammen med kunderne og sikre at de rette projekter bliver solgt.

Erfaring vil være at foretrække da, vi forventer at du kan træde ind og performe fra starten.
Du har formentlig en baggrund som elektriker, maskinmester eller EL-installatør, som eventuelt kan være suppleret med uddannelse eller træning i projektledelse.


Om os

Med en solid erfaring og en skarp vision, er Naps Consult med til at lede og bygge fremtidens elektriske installationer. Vi tilfører uovertruffen værdi og indsigt til selv de mest komplekse projekter, og henvender os som oftest til de mere kræsne kunder.

Hos Naps Consult er vi specialister på flere områder og står bl.a. for el-opgaver indenfor adskillige forskellige områder på større entreprise projekter. Dette er noget vi planlægger at skalere på.

Vi har udlejning af teknikere og konsulenter til kræsne kunder, der har store krav til dokumentation og sikkerhed,  hvor vi udføre kvalitetssikring og commissioning. 

Derudover hjælper vi bl.a. med at opsætte og programmere ladestationer rundt omkring i hele landet, og har også adskillige opgaver for de helt store datacentre. 

Endvidere er der opgaver indenfor almindelige industri- og entrepriseprojekter samt arbejde med 20kV termineringer, test og kvalitetssikring.

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, med gode løn muligheder. 
  • Ordentligt grej, da det skal være fedt at gå på arbejde! (Mobiltelefon, computer, kontormøbler m.m.)
  • Mulighed for en attraktiv firmabil.
  • Der vil være lækker kaffe og andre drikkevarer på kontoret, og vi er åbne for nye tiltag.
  • Lækkert kontor i Ålborg med parkeringsplads lige ude foran døren.


Test i forbindelse med rekrutteringen

Bemærk at vi bruger en talenttest som en del af ansættelsesprocessen. Du vil derfor senere i processen blive bedt om at udføre en talenttest. Denne talenttest hjælper os med at lære dig bedre at kende baseret på din personprofil.

Alle kandidater der udfylder en talenttest bliver vurderet i ansættelsesprocessen. 
Det tror vi på giver den bedste oplevelse for både vores kandidater og for os. 

Ønskede kompetencer
Når du ansøger dette job, vil du blive bedt om at tage stilling til følgende:
  • Jeg kan tale, læse og skrive flydende dansk
  • Jeg kan tale, læse og skrive engelsk på professionelt niveau
  • Jeg kan arbejde fuld tid
  • Jeg har kørekort

Ansøg nu