Europæiske ERV søger jurastuderende eller merc.jur. studerende til alsidigt studiejob 15-20 timer om ugen

Hvis du går og drømmer om et studiejob inden for Legal & Compliance, hvor du kan prøve kræfter med en bred vifte af studierelevante aktiviteter, og har tid til at give en hånd med 15 -20 timer om ugen, så er det lige dig, vi søger!

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.

Hos os får du foden inden for i Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab (tidl. kendt som Europæiske Rejseforsikring), og bliver en del af vores kontor, som ligger på Frederiksberg Allé i hjertet af København.

Arbejdstiden er fleksibel, og kan lægges mandag-fredag i tidsrummet kl. 8.00-18.00 og med mulighed for at arbejde hjemme alt efter, hvad der passer bedst i forhold til dine studier og privatliv.                 

Jobopgaver

Som studentermedhjælper i vores Legal & Compliance afdeling vil du bl.a. komme til at arbejde med.:

  • udarbejdelse og gennemsyn af forskelligartede kontrakter og ajourføring af kontraktarkiv.
  • supportere forretningen med databeskyttelsesretlige opgaver, herunder databehandleraftaler og kontroller
  • understøtte virksomhedens compliancefunktion med f.eks. ajourføring af styringsdokumenter og monitoreringer.
  • hvad det vil sige at være sparringspartner for ledelsen, medarbejdere og eksterne partnere, når det kommer til forskellige typer af juridiske spørgsmål og opgaver.
  • at godkende, opdatere og læse korrektur på forsikringsbetingelser.
  • at sikre, at interne politikker, guidelines o. lign. er opdateret i henhold til lovgivningen og andre bestemmelser.
  • at arbejde med regulatorisk overvågning til brug for kvartalsvise rapporteringer i form af Legal Update til relevante forretningsområder.
  • indsigt i svensk ret og det svenske finansielle marked. Legal og Compliance afdelingen supporterer både det danske og svenske kontor og der vil derfor være en del korrespondance med vores svenske kollegaer og de svenske advokater vi benytter også.

Kvalifikationer:

Du skal være i gang med en relevant videregående uddannelse til enten jurist eller erhvervsjurist og du er gerne i slutningen af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse. 

Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med Excel.  

Vi forventer, at du:

  • er pligtopfyldende, struktureret og effektiv
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau. Vi arbejder sammen med mange nationaliteter og er ejet af et tysk selskab, så vores foretrukne sprog er engelsk
  • trives godt med mange bolde i luften og evner at omstille dig til forskellige arbejdsopgaver
  • er udpræget teamplayer og fleksibel i forhold til løsning af arbejdsopgaver
  • har sans for detaljen

Vi tilbyder

Et spændende og udviklende studiejob i et international miljø, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling, og hvor du bliver en del af en virksomhed, hvor samarbejde, hjælpsomhed og en uformel tone går hånd i hånd med vores ambition om at give kunderne en serviceoplevelse i særklasse. Legal og Compliance består i dag af en Senior Legal Counsel, en Compliance Officer, en Jura studerende samt Head of Legal and Compliance.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Europæiske som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Nordic Head of Legal and Compliance Michala Hjarne på 2131 5871 eller HR Business Partner Carsten Andersen på 2041 8275.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og CV.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og vi indkalder derfor løbende til samtaler.

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab og indgår i ERV International. Vi har mere end 100 års erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed på rejsen. Størstedelen af alle danske turister og rejsende tegner deres rejseforsikringer hos os. Denne tillid har vi opnået ved at garantere personlig og hurtig hjælp fra eksperter, hvis uheldet skulle være ude – uanset hvor i verden du befinder dig.


Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.