Europæiske ERV søger kriseleder og fagansvarlig TPA til Skadeafdelingen DK/SE

Har du erfaring med assistance og krisehåndtering i forbindelse med rejseskader og rejseforsikring? Og brænder du for at gøre en forskel i rollen som kriseleder? Så har du nu chancen for at bringe dine kompetencer og erfaring i spil i en unik og sjældent udbudt stilling hos Europæiske ERV.

Til vores nordiske Skadeafdeling søger Europæiske ERV en empatisk kriseleder, der som erfaren assistancekoordinator er vant til at bevare overblikket og gå forrest, når der dukker pludselige krisesituationer op, og som kan sørge for, at vi kommer gennem disse bedst muligt.

Stillingen vil være en kombinationsstilling af rollen som både kriseleder og rollen som TPA (Third Party Administrator), der er med til at sikre en smidig og effektiv behandling af skader og andre administrative funktioner hos vores samarbejdspartnere i udlandet, samtidig med, at vi holder kundetilfredsheden i top.

I denne stilling vil du samarbejde med både interne skadeteams, vores Alarmcentral og vores lokale servicekontorer i hele verden.

Du vil fungere som det vigtigste kontaktpunkt mellem vores Alarmcentral og Skadeafdeling, hvor du vil løse problemer og give opdateringer om skadestatus, herunder også gennemgå og validere forsikringspoliceoplysninger for at sikre korrekt dækning til behandling af vores kunders erstatningskrav.

Om jobbet:

Du tilbydes en stilling, hvor du skal være med til at fortsætte udviklingen af krisehåndtering og samarbejdet med vores Alarmcentral og servicekontorer.

Organisatorisk vil du referere til Nordic Operations Manager, og vil bl.a. få følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Krisehåndtering (både små som store)
  • Oplæring, kvalitetssikring, evaluering og opfølgning af vores Alarmcentral og servicekontorer både on-site og via Teams
  • Opfølgning på vores samarbejdsaftaler for at sikre, at vores samarbejdspartnere overholder aftaler om både SLA og kvalitet mv.
  • Løbende faglig sparring med skadeteamet
  • Klagehåndtering af skader fra Alarmcentralen
  • Støtte og vejlede vores skadebehandlere på både Alarmcentralen, internationale servicekontorer og på kontoret i Danmark.

Om dig?

Du har erfaring som f.eks. krise og assistancekoordinator og har også gerne erfaring med kvalitetskontrol og klagebehandling, og trives i en virksomhed, som vægter samarbejde, trivsel og kundeservice højt.

Stillingen indeholder administrativ kompleksitet og meget udadvendt koordinering og sparring på tværs af organisationen og ud mod vores Alarmcentral, servicekontorer og andre samarbejdspartnere, og der er derfor behov for både fordybelse og tværfaglig interesse.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring som Assistancekoordinator og/eller kriseleder
  • Er beslutningsdygtig og kan handle nu og her
  • Er konstruktiv, diplomatisk og empatisk i dit samarbejde og din kommunikation
  • Er sproglig og skriftlig stærk på både dansk og engelsk, og også gerne svensk
  • Er pligtopfyldende, struktureret og effektiv

Hvad vi tilbyder?

Et selvstændigt og spændende fuldtidsjob med stor diversitet af opgaver. Du får en fantastisk mulighed for at komme med på rejsen hos Danmarks største og mest kendte rejseforsikringsselskab, hvor vi har en rigtig god arbejdskultur, og hvor vi passer på vores medarbejdere. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen, når du er kommet godt ind i tingene.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, pension, sundhedsforsikring og frokostordning.

Vil du med ombord?

Ansøgningsfristen er 24.05.2024 og tiltrædelse herefter hurtigst muligt.

Vi forbeholder os retten til at indkalde til samtaler løbende, og vi forventer at afholde de første interviews i de kommende uger.

Har du spørgsmål til stillingen eller Europæiske ERV som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Nordic Operations Manager Katja Maria Christensen på 9243 0853 eller HR Business Partner Carsten Andersen på 2041 8275.

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er det største og ældste rejseforsikringsselskab i Danmark og er en del af ERV og ERGO International. Vi er i dag mere end 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Vores primære forretningsområder er salg af rejseforsikringer til privatkunder samt på erhvervsmarkedet sammen med sundhedsforsikringer for medarbejdere udstationeret i udlandet. Vores direkte forretning er fokuseret på markederne i Sverige og Danmark, men via agenter og distributionspartnere er vi også aktive i Norge og Finland.


Ansøg nu