Europæiske ERV søger teamleder til Customer Service DK/SE

Har du erfaring med salg, forsikring og/eller kundeservice? Og brænder du for at gøre en forskel i rollen som teamleder? Så har vi måske den rette stilling til dig.

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.

Til vores nordiske kundeserviceafdeling søger Europæiske ERV en empatisk teamleder, der som en dygtig motivator trives med at gå forrest - både når der er højsæson og når der dukker opgaver op, som ligger uden for afdelingens normale arbejdsområder.

Som teamleder vil du få stor indflydelse på afdelingen, arbejdsformer og udvikling af både medarbejdere og processer. Du bliver teamleder for to teams, et svensk og et dansk kundeserviceteam, som begge er kendetegnet ved et godt kollegaskab, engagerede og dygtige medarbejdere, som tager ejerskab for opgaverne.

Om jobbet:

Du tilbydes en stilling, hvor du skal være med til at fortsætte udviklingen af afdelingen og skabe de bedste forudsætninger for at levere kundeservice i verdensklasse samt optimere salget af forsikringer. Det forventes, at du løbende bidrager til forbedringstiltag og skaber synlige resultater. Ligesom du hopper på telefonen, når der er brug for det.

Organisatorisk vil du referere til Nordic Operations Manager, og vil bl.a. få følgende opgaver og ansvarsområder:

  • personaleledelse af afdelingens medarbejdere
  • planlægning af daglig drift herunder telefonvagter
  • sikre god behandling af henvendelser via mail, telefon, FB, Trustpiloet mm.
  • løbende faglig og salgssparring med teamet
  • kvalitetskontrol og opfølgning på relevante KPI´er

Om dig?

Du har erfaring med salgs- og teamledelse og trives i en virksomhed, som vægter samarbejde, trivsel og kundeservice højt. Du er endvidere vant til at navigere i en foranderlig hverdag. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har minimum 3-5 års erfaring med kundeservice og telefonsalg, og måske kendskab til NPS
  • har stærke salgskompetencer
  • lærer nemt og evner at omstille dig til forskellige arbejdsopgaver afhængigt af behovet
  • er en stærk kommunikator på dansk og engelsk i både skrift og tale. Det er også fordel hvis du kan lidt svensk til husbehov
  • er pligtopfyldende, struktureret og effektiv
  • har flair for IT og systemer

 

Hvad vi tilbyder?

Et selvstændigt og spændende job med stor diversitet af opgaver. Du får en fantastisk mulighed for at komme med på rejsen hos Danmarks største og mest kendte rejseforsikringsselskab, hvor vi har en rigtig god arbejdskultur og hvor vi passer på vores medarbejdere. Der er god w/l balance med mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, pension og sundhedsforsikring.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Europæiske ERV som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Nordic Head of Operations Katja Maria Christensen på 9243 0853 eller HR Business Partner Carsten Andersen på 2041 8275.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send os en ansøgning med CV. 

Ansøgningsfristen er den 16. juni, men stillingen er til besættelse hurtigst muligt og vi indkalder derfor løbende til samtaler og besætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er det største og ældste rejseforsikringsselskab i Danmark og er en del af ERV og ERGO International. Vi er i dag cirka 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Vores primære forretningsområder er salg af rejseforsikringer til privatkunder samt på erhvervsmarkedet sammen med sundhedsforsikringer for medarbejdere udstationeret i udlandet. Vores direkte forretning er fokuseret på markederne i Sverige og Danmark, men via agenter og distributionspartnere er vi også aktive i Norge og Finland.


Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.