Europæiske Rejseforsikring søger en sygeplejerske

Europæiske Rejseforsikring søger en sygeplejerske/medicinsk specialist til vores kontor, som ligger i hjertet af København, og som kan tiltræde snarest muligt. Vi tilbyder et spændende job hos Danmarks største rejseforsikringsselskab, hvor du dagligt får mulighed for at bruge din faglighed og kompetencer i vores medicinske enhed.  

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.

Om stillingen

Jobbet er først og fremmest en administrativ stilling, hvor du vil yde support til dine kolleger i vores nordiske skadeafdeling, med vurderinger af medicinske spørgsmål i skadesager. Derudover ydes der også medicinsk support til samarbejdspartnere og andre afdelinger i firmaet omkring indtegning af policer og vurdering af medicinske forhåndstilsagn for vores kunder, inden de skal på rejse.

Du vil hovedsageligt komme til at kommunikere med kunder og kolleger på mail og telefon, og uanset hvilke spørgsmål og problemer det drejer sig om, så har du lyst til at gøre dit bedste og yde en sublim kundeservice.

Kvalifikationer

  • Bred sygeplejemæssig erfaring over 10 år, gerne fra blandede specialer, medicinsk og kirurgisk eller erfaring med helbredsmæssige vurderinger i forbindelse med forsikring eller pension.
  • Fortrolig med IT da vi arbejder i forskellige systemer, og da disse fortsat er under udvikling, skal du have mod på at omstille dig og deltage i denne proces.
  • God til at tale og kommunikere med forskellige mennesker både på dansk og engelsk. Det er en fordel hvis du også har en god forståelse af svensk og/eller spansk.
  • Analyserende, udforskende og har en stor lyst til at tilegne dig ny viden.

.. og bare rolig – så længe du har en relevant medicinsk baggrund, så skal vi nok lære dig op i vores systemer, det forsikringstekniske og alt derimellem.

Vi tilbyder

Et spændende og udviklende job i et internationalt miljø, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling, og hvor du bliver en del af en virksomhed og en afdeling, hvor samarbejde, hjælpsomhed og en uformel tone går hånd i hånd med vores ambition om at give kunderne en serviceoplevelse i særklasse.

Arbejdet er fleksibelt, og der er mulighed for at arbejde hjemme en gang imellem.

Arbejdstiden vil være i dagstimerne på hverdage. Vi har åbent fra 09:00-16:00.

Tiltrædelse og ansøgning

Stillingen er en deltidsstilling (25-30 timer ugentligt), og til besættelse snarest muligt.

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og CV.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2023.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Europæiske ERV som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Teamleder Nanna Bordin Hansen på telefon 2033 6075 eller HR Business Partner Carsten Andersen på 2041 8275.

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er det største og ældste rejseforsikringsselskab i Danmark og er en del af ERV og ERGO International. Vi er i dag mere end 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Vores primære forretningsområder er salg af rejseforsikringer til privatkunder samt på erhvervsmarkedet sammen med sundhedsforsikringer for medarbejdere udstationeret i udlandet. Vores direkte forretning er fokuseret på markederne i Sverige og Danmark, men via agenter og distributionspartnere er vi også aktive i Norge og Finland.


Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.