Europæiske Rejseforsikring søger Personal Assistant (PA)

Vil du være med i den næste spændende udviklingsperiode hos Danmarks ældste rejseforsikringsselskab? Er du proaktiv og god til at bevare roen og overblikket i en hektisk hverdag? Europæiske Rejseforsikring søger en Personal Assistant (PA) til vores kontor, som ligger i hjertet af København, hvor du som PA vil være daglig støtte til vores CEO samt direktion og management. 

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.

Europæiske Rejseforsikring er lige nu i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi effektiviserer vores processer og øger samarbejdet med de internationale selskaber, som vi hører sammen med i ERV-gruppen. 

Som PA for vores CEO samt øverste ledelse vil du være en stor del af denne udvikling og det forventes, at du i høj grad kan understøtte og bidrage til denne udvikling. 

Stillingen

Som PA i Europæiske ERV vil dit primære arbejdsområde være at løse opgaver for vores CEO samt øverste ledelsesniveau i dagligdagen. Du vil være støttefunktionen, der hjælper med de administrative opgaver, der frigører tid til, at ledelsen målrettet kan arbejde med virksomhedens strategi. Derudover vil du være tovholder og koordinator på diverse workshops, hvor du hjælper ledere såvel som medarbejdere til at arrangere disse. Dine typiske arbejdsopgaver omfatter: 

  • Kalenderstyring, mailhåndtering og processer omkring CEOs møder og aftaler. 
  • Forberedelse, mødeunderstøttelse og opfølgning på CEOs møder, aftaler og projekter.
  • Støttefuntion for den øverste ledelse og for managers i organisationen i København i forhold til planlægning af arrangementer og workshops. 
  • Udarbejdelse af CEOs rejseafregninger
  • Booking af flybilletter samt hotel for CEO, direktion samt managers.  
  • Øvrig tværgående administrativ opgaveløsning inden for CEOs ansvarsområde.  

Hvem er du?

  • Du har gerne nogle års erfaring som PA.
  • Du har gerne erfaring fra forsikrings- eller finanssektoren.
  • Du kan bevare overblikket, skabe struktur og støtte til ledelsen i en til tider travl hverdag.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale. Det er derudover en fordel, at du behersker tysk i skrift og tale. 
  • Du er udadvendt, engageret og servicemindet.
  • Du er pligtopfyldende og tager aktivt ansvar for egne opgaver.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende stilling på fuldtid i et international miljø, hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • At du bliver en del af en virksomhed, hvor samarbejde, hjælpsomhed og en uformel tone går hånd i hånd med vores ambition om at give kunderne en serviceoplevelse i særklasse.
  • Konkurrencedygtig løn, attraktiv pensions- og forsikringsordning, 5 ugers ferie og 5 feriefridage samt hjemmearbejdsplads.
  • En arbejdsuge på 35 timer eksl. frokostpause, som sikrer en god balnace mellem fritid og arbejde. 
  • Mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning:

Deadline for ansøgninger er 25.8.2024

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at indkalde løbende.

Straffeattest skal forud for ansættelsen fremvises, og ansøgninger slettes i henhold til GDPR senest 6 måneder efter, at de er modtaget.

Kontakt os:

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail hr@europaeiske,dk

Ønskede kompetencer
Når du søger dette job, vil du blive bedt om at tage stilling til følgende:
  • Behersker engelsk skriftligt og mundligt
  • Behersker tysk skriftligt og mundligt
  • Kendskab til Microsoft Outlook

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.