Infrastructure Architect til Lessor Group
På vegne af Lessor søger Bloch & Buus en ny medarbejder, der får en central rolle som Infrastructure Architect på Lessor’s rejse henimod en mere skalérbar IT-infrastrukturplatform.
Kort om Lessor
Siden 1972 har Lessor leveret it-løsninger til både små og store virksomheder - og alle dem, der ligger midt imellem. Lessor er i dag markedsledende og i kraftig vækst på det europæiske marked. Virksomheden ejes i dag af den amerikanske koncern Paychex, som står bag hver 10. amerikanske lønseddel i den private sektor.
Lessor’s løsninger inden for løn, HR, vagtplanlægning og tidsregistrering benyttes i dag af flere end 80.000 virksomheder. Deres løsninger er med til at levere et fundament for effektive og tilfredse medarbejdere. Lessor leverer således systemer, der minimerer kompleksiteten ved lønadministration og Human Resources, og som er udviklet med fokus på fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed.
Lessor har lokationer både i Allerød og i Vibenshuset på Østerbro. Du vælger således selv din foretrukne arbejdslokation. Begge lokationer er moderne og lyse kontorfaciliteter. Lessor i Danmark (inkl. kontoret i Vejle) beskæftiger i dag ca. 230 medarbejdere. Udover Danmark har man ca. 200 medarbejdere i Tyskland samt også kolleger i både Polen og Ukraine.
Del af et stærkt team
Du indgår i IT-operations, som består af 14 erfarne kolleger, der tilsammen har ansvaret for datacenter-drift, sikkerhed & compliance, Workplace samt drift af Lessor’s front- og backendløsning. Teamet prioriterer vidensdeling, sparring, et godt grin og de arbejder tæt sammen med kolleger i både Tyskland og USA.
Om jobbet
Som Infrastructure Architect bliver du en vigtig højre hånd for Head of IT Operations i Danmark. Du besidder det tekniske overblik over Lessor’s infrastruktur og sammen prioriterer I rækkefølgen blandt de projekter, som Lessor’s vækstrejse skaber behov for. Udover klassiske infrastrukturprojekter som f.eks. når nye kunder skal indlemmes i Lessor’s tekniske landskab, så kommer du også til at arbejde med strategiske Enterprise arkitektur-projekter, f.eks. i forbindelse med standardisering af services og teknologifornyelser.
Hos Lessor arbejder man i disse år med en ekspansiv vækststrategi, som involverer flere nye europæiske markeder. Væksten sker primært via virksomhedsopkøb, og stiller naturligvis krav til, at man tilbyder kunderne et attraktivt produkt samt at løsningerne er stabile, sikre og fremadrettet også er skalérbare.
Infrastruktur-setuppet i dag er en klassisk on-prem platform og en monolit softwarearkitektur. På sigt er det intentionen at arbejde sig henimod en mere moderne og skalérbar infrastruktur med fokus på automatisering og containerisering.
Som Infrastructure Architect vil du blive involveret i en varieret palette af opgaver og projekter. Se oversigt nedenfor:
Opgaver:
- Design af infrastruktur løsninger – teknologifornyelse, containerisering, automatisering mm.
- Foranalyser i forbindelse med domænekonsolideringer
- Standardisering af services og hvordan de udstilles til produktteamet
- Definere standarder inden for teknologier
- Opbygge relationer og sikre leverancer fra underleverandører
- Indgåelse af managed service kontrakter mhp. at sikre robusthed og skalérbarhed
- Indgå i taskforces ved major incidents
- Disaster recovery plan
Projekter:
- Teknologi valg på APM løsning
- Infrastruktur-ansvarlig på projekter inden for IAM, DLP & APM
- Projekter i forbindelse med etablering- og nedtagning af infrastruktur
- Design af ny backup løsning
- Flytning af datacenter
- Due diligence i forbindelse med virksomhedsopkøb og integrationer
- Projekter mhp. at sikre øget visibilitet i performance af den samlede brugerrejse
Jobbet giver dig mulighed for at danne gode relationer til både ledere, udviklere, specialister og generalister. Dine analytiske og kommunikative evner vil løbende blive iscenesat, når du sikrer opbakning til konklusioner og beslutninger hos dine stakeholders.
Der er korte beslutningsveje i IT Operations, så beslutninger sander aldrig til i et uigennemskueligt bureaukrati. Du vil således have rigtig gode muligheder for at kunne sætte dit personlige præg på teamet og de opgaver/projekter du bliver involveret i.
Stillingen refererer til Head of IT Operations i Danmark.
Lessor tilbyder dig
Hos Lessor findes en rummelig virksomhedskultur, som kendetegnes ved at man værdsætter hinanden. Det er med til at sikre et godt sammenhold og du kan som ny medarbejder være sikker på at blive taget godt imod. En onboarding-plan ligger således klar når du tiltræder. Strukturen i organisationen er flad og døren til ledelsen står altid åben.
Du får en spændende stilling i et succesfuldt softwarehus i vækst med en attraktiv løn- og pensionspakke. Der vil også være gode muligheder for også at kunne arbejde hjemmefra.
På arbejdspladsen bliver du bland andet forkælet af gourmet-kaffemaskiner og ofte også af andre fristelser, der kan forsøde din arbejdsdag. Du kan også gøre brug af lækre fitnessfaciliteter, og nyde en både velsmagende og varieret frokost i kantinen.
Interesseret?
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så søg stillingen hurtigst muligt. Det er Bloch & Buus som varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Lessor Group og eventuelle spørgsmål kan stilles til Kristian Bloch Sørensen på telefon 53861550 eller via ks@blochbuus.com.