Marketing & Sustainability Manager

Hos Qubiqa har vi en tradition for at være ansvarlige. Det er solidt forankret i vores ånd at passe godt på hinanden, på miljøet og på de lokale samfund, hvor vi er aktive.

Vi er overbeviste om, at Qubiqa skal fortsætte med at handle på en bæredygtig og ansvarlig måde. Ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men også fordi det er det bedste for os alle på lang sigt.

For at sikre os, at vi beskytter de mennesker og ressourcer, der er involveret i Qubiqas aktiviteter på den bedst mulige måde, søger vi derfor en Marketing & Sustainability Manager til vores hovedsæde i Esbjerg.

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.

Vi leder efter en erfaren medarbejder, der med stort overblik kan varetage koncernens CSR, PR og øvrige marketing opgaver.

Som Marketing & Sustainability Manager kommer du til at arbejde tæt sammen med vores CEO og CFO, og det bliver dit overordnede ansvar at sikre, at der arbejdes strategisk med verdensmål og social ansvarlighed, samt at varetage de PR- og marketingaktiviteter der understøtter dette.

Det er en selvstændig rolle, og dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt, og du vil få store indflydelse på dine ansvarsområder, da det er en ny rolle og du er eneste marketingmedarbejder.

Vi forestiller os, at du allerede i dag arbejder med sustainability, kommunikation og marketing, og du nu har lyst til at kombinere dine erfaringer med dine analytiske og strategiske talenter i en international teknologivirksomhed i stærk vækst.

Sådan bidrager du til vores strategi på CSR- og sustainabilityområdet:

  • Du opdaterer og følger op på CSR politikker og handlingsplaner inkl. målsætninger
  • Du foretager løbende opfølgning på at processer for ansvarlig leverandørstyring følges – herunder igangsætning af indsamling af code of conducts etc.
  • Du søger for dataindsamling og udarbejdelse af CSR rapport/COP rapportering
  • Du sikrer at nuværende og kommende politikker implementeres i hele koncernen.
  • Du håndterer processen omkring omkring CO2 målinger (Scope-beregninger) og mål for CO2 reduktion.

For at understøtte hele arbejdet med verdensmålene og sikre implementering og efterlevelse af disse, vil du også få ansvaret for koncernens interne og eksterne kommunikations- og marketingaktiviteter, herunder at skabe en ny corporate identity, og udvikle samt implementere en marketingstrategi, der skaber større kendskab til Qubiqa og vores arbejde.

Derudover vil du komme til at arbejde med kunde-, konkurrent- og markedsanalyser f.eks. i forbindelse med nye markeder og kundekampagner, samt stå for åbent hus arrangementer, messer og lignende events.

Du passer godt ind i rollen, hvis du

  • Har stærke kommunikative og analytiske talenter.
  • Har en kandidatgrad i marketing, kommunikation, sutainability eller lignende.
  • Er iderig og har flere års erfaring med B2B branding og marketing - gerne fra den industrielle branche.
  • Har indsigt i bæredygtig udvikling og har hands on erfaring med CSR. Har du arbejdet med CSR rapporter/COP rapportering er det et plus, men kke et krav.
  • Er passioneret omkring sustainability og har arbejdet med verdensmålene både strategisk og markedsføringsmæssigt.

Til gengæld for dit engagement tilbyder vi dig stort ansvar og indflydelse i en stærk lokalt forankret virksomhed, hvor vi støtter vores medarbejdere i deres faglige og personlige udvikling, så de kan udfolde deres talenter.

Det er afgørende, at vores medarbejdere er innovative, resultatorienterede teamspillere, der er ivrige efter at bidrage og gøre en forskel. For at give dig de bedste betingelser, tilbyder vi udover en attraktiv lønpakke en række fordele såsom:

  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde
  • Sundhedssikring
  • God kantineordning med sund mad, herunder gratis frugt
  • Flere forskellige sportsaktiviteter

Qubiqas mål er at have et mangfoldigt personale og ledelse. Vi mener, at dette bidrager til et innovativt og kreativt arbejdsmiljø, og at det er den eneste måde til fortsat kommerciel succes. Vi opfordrer derfor alle med de relevante kompetencer at søge denne stilling.

 

Qubiqa blev grundlagt i Esbjerg, Danmark for mere end 75 år siden. Siden har verden ændret sig, og vi har ændret os med den - altid på forkant med teknologien. I dag fokuserer vi mere end nogensinde på at støtte vores kunder i deres søgen efter øget bæredygtighed.
Vores fokuserede tilgang er baseret på høje krav til innovation, intelligens, stabilitet og service.

Som verdensomspændende leverandør fokuserer Qubiqa på innovative kvalitetsprodukter og løsninger til optimering af intern logistik. Vi bruger vores omfattende viden i vores kerneprodukter og har altid kundens samlede løsning i tankerne. Vi fokuserer på løsninger til håndtering af produkter som isoleringsplader/ruller, loftplader, tagsten, køkkenelementer, biomasse mm.

Qubiqa er lean, effektiv og teknologisk gearet til at håndtere både små og store projekter på et højt og konkurrencedygtigt niveau. Vores finansielle platform er stærk, og dette kombineret med vores knowhow og ekspertise gør os ivrige og mere end kvalificerede til at tage konkurrencen op både på hjemmemarkedet og på det globale eksportmarked.

Ønskede kompetencer
Når du ansøger dette job, vil du blive bedt om at tage stilling til følgende:
  • Har du en kandidatgrad i Marketing, Kommunikation eller Sustainability eller tilsvarende?
  • Har du erfaringer med CSR?
  • Hvor mange års erfaringer har du med kommunikation og marketing?
  • Hvor mange års erfaringer har du med Verdensmålene og bæredygtighed?
  • Er du flydende i engelsk både skrift og tale?

Ansøgningsfristen er overskredet, og du kan derfor ikke ansøge dette job.