MARTEC søger en Servicemedarbejder / Pedel med baggrund som faglært håndværker gerne elektriker

Er du serviceorienteret og struktureret, vil du hjælpe MARTEC med til at skabe gode rammer for undervisning og studiemiljø og organisere den daglig drift og vedligeholdelse af vores bygningsmasse

MARTEC søger en servicemedarbejder til vores pedelafdeling. Vi er et serviceteam på 6 kollegaer, som sammen servicerer skolens adresser i Frederikshavn, Skagen og Aalborg.

Du vil primært få arbejdssted på Hånbækvej 54 i Frederikshavn.

Om jobbet

Pedelafdelingens vigtigste opgave er at sikre, at MARTECs bygninger og udenoms arealer fremstår velfungerende og velholdte, og du får en central rolle i dette.

Som pedel på MARTEC Hånbækvej skal du være med til at:

  • Sikre den løbende planlægning / udførelse af opgaver vedr. drift og vedligehold
  • Foretage diverse indkøb
  • Planlægge bygningsvedligehold og føre tilsyn/følge op med håndværkere
  • Sikre optimal styring af varme- og ventilationsanlæg
  • Sikre, vedligeholde og udbygge vores el-installationer
  • Styre alarmsystemer, overvågning og adgangskontrol
  • Sikre korrekt og bæredygtig affaldshåndtering
  • Diverse ad hoc-opgaver

Du skal være forberedt på, at hverdagen er både alsidig og til tider uforudsigelig, og du skal derfor være villig til at engagere dig i løsningen af en bred vifte af service- og vedligeholdelsesopgaver i tæt samarbejde med kollegaer, undervisere og elever. Du bliver selv en del af opgaveløsningen lige fra arbejde i udenomsarealerne til indendørs malearbejde m.m.

Om dig

Vi søger en kollega, der motiveres af at yde et højt serviceniveau og som selvstændigt løser hverdagens udfordringer.

Som person er du:

  • Selvkørende og struktureret i din tilgang til opgaveløsning
  • Fleksibel – både personligt og i forhold til arbejdsopgaver
  • Tillidsvækkende, loyal og stabil
  • Empatisk, og du udviser respekt og tolerance for andre mennesker
  • God til at kommunikere tydeligt med alle

Du har erfaring med bygningsdrift og et bredt kendskab til tekniske installationer. Du har en håndværksmæssig baggrund gerne som, faglært elektriker eller el-installatør dog ikke et krav. Du har flere års erfaring som svend. Det er vigtigt, at du er åben overfor nye udfordringer og for at udvikle dig fagligt og personligt. Du har kørekort til personbil, anmærkningsfri straffeattest og gode IT-kundskaber.

Vi tilbyder

Gode ansættelsesforhold i en spændende og udfordrende stilling, som du selv kan være med til at præge og videreudvikle. Du bliver en del af et åbent og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer med respekt for hinandens og organisationens værdier. Vi tilbyder gode personaleforhold i form af kantineordning samt en velfungerende personaleforening, hvor du kan deltage i forskellige sociale arrangementer og udflugter.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, på fuld tid med tiltrædelse snarest mulig. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest. Vi fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicechef Morten Larsen på tlf. 25581965 eller mail MLA@martec.dk. 

Ønskede kompetencer
Når du søger dette job, vil du blive bedt om at tage stilling til følgende:
  • Har du en håndværksmæssig baggrund?
  • Har du erfaring med bygningsdrift incl. tekniske anlæg

Ansøg nu