Paralegal til Saxo Bank

Er du stærk i dansk og engelsk kommunikation? Og vil du være med på holdet i en af verdens førende finansielle virksomheder og sørge for, at juridisk afdeling fortsat kører professionelt og effektivt? Så er det måske dig, vi søger!

For Saxo Bank søger vi lige nu en paralegal til opstart hurtigst muligt. Den juridiske afdeling består af i dag af 3 advokater og en paralegal – og de har brug for endnu en kollega til at hjælpe den juridiske afdeling med de mange spændende daglige opgaver.

Dine opgaver vil indebære:

  • Håndtering klagesager samt udfærdigelse af klagesvar
  • Håndtering af den juridiske postkasse, hvor der kommer henvendelser fra hele koncernen om juridiske spørgsmål og problemstillinger – nogle gange kan du selv håndtere henvendelsen og andre gange, sender du den videre til den rette jurist
  • Holde styr på tidsfrister og uploade dokumenter i minretssag.dk
  • Holde overblik over aktier og styre insiderlister
  • Koordinere arbejdet med de 2 studerende i afdelingen

Derudover vil der også være ad hoc-opgaver i den juridiske afdeling samt enkelte oversættelsesopgaver dansk/engelsk + engelsk/dansk.

Koncernsproget er engelsk – og al kommunikation foregår på engelsk – det er derfor en forudsætning, at du er stærk i både dansk og engelsk kommunikation – såvel mundtligt som skriftligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, du kan f.eks. være advokatsekretær, cand.ling.merc. eller noget helt tredje. Der arbejdes i MS office-pakkens programmer samt andre mindre programmer, som du vil blive introduceret for ved opstart. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.

Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og have flere opgaver på dit bord ad gangen uden at miste overblikket – du tilrettelægger selv din dag i vid udstrækning, men der kan komme uforudsete opgaver ind i løbet af dagen.

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men har du et ønske om færre timer, er du velkommen til at række ud for en dialog om mulighederne for dette.

 

Skulle ovenstående have vakt din interesse, kan du uploade dit CV herunder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Stine Rasmussen på tlf. 2972 5683 eller mail stiner@servicebureau.dk.

OBS! Ansøgninger på mail modtages ikke. Der henvises til linket nedenfor.

Ønskede kompetencer
Når du ansøger dette job, vil du blive bedt om at tage stilling til følgende:
  • Engelsk
  • Erfaring med klagesagsbehandling
  • Erfaring fra finansiel virksomhed

Ansøg nu