Security Specialist/Analyst til Lessor Group
På vegne af Lessor søger Bloch & Buus en ny medarbejder, der har lyst til at tage teten på at sikre det rette IT-sikkerhedsniveau, og samtidig være med til at implementere løsningerne.
Kort om Lessor Group
Siden 1972 har Lessor leveret it-løsninger til både små og store virksomheder - og alle dem, der ligger midt imellem. Lessor ejes i dag af den amerikanske koncern Paychex, som står bag hver 10. amerikanske lønseddel i den private sektor.
Lessor’s egne løsninger inden for løn, HR, vagtplanlægning og tidsregistrering benyttes i dag af flere end 80.000 virksomheder. Deres løsninger er med til at levere et fundament for effektive og tilfredse medarbejdere. Lessor leverer således systemer, der minimerer kompleksiteten ved lønadministration og Human Resources, og som er udviklet med fokus på fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed.
Ambitionen for Lessor er at de skal vækste i Europa. Dette kommer primært til at ske gennem opkøb af virksomheder som efterfølgende skal indlemmes i Lessor’s tekniske landskab. Det forventede højere salg af løsninger gør at der er stort fokus på at sikre stabilitet, skalérbarhed og sikkerhed på Lessor’s systemer.
Lessor har lokationer både i Allerød og i Vibenshuset på Østerbro, og du kan selv vælge hvilken lokation som skal være din primære. Dog vil du 1 dag om uge skulle op til dine kollegaer i Allerød. Begge lokationer er moderne og lyse kontorfaciliteter med højt til loftet. Lessor Danmark har i dag ca. 230 medarbejdere (inkl. kontoret i Vejle), og har ud over Danmark også medarbejdere i Polen, Ukraine og ca. 200 kollegaer i Tyskland.
Et stærkt team
Du indgår i et IT-operationsteam, som består af 14 erfarne kolleger, der tilsammen har ansvaret for datacenter-drift, sikkerhed & compliance, Workplace samt drift af Lessor’s front- og backendløsning. Teamet prioriterer vidensdeling, sparring og et godt grin, og de arbejder tæt sammen med kolleger i både Tyskland og USA.
Tag teten på IT-sikkerhed
Niveauet for IT-sikkerhed bliver i Lessor sat af de amerikanske ejere, Paychex. Lessor står p.t. overfor en spændende rejse, hvor de skal implementere en række nye initiativer på IT-sikkerhedsområdet mhp. at løfte niveauet, så det fremadrettet flugter med Paychex’ generelle sikkerhedsniveau. Og her kommer du ind i billedet, da du er tiltænkt en central rolle i at analysere, anbefale og være med til at implementere nye IT-sikkerhedsløsninger. Lessor har i dag en SAE 3402 Type 2 certificering og læner sig opad ISO 272002 standarden, hvilket du kan læse mere om her.
Nedenfor kan du læse mere om dine opgaver og ansvarsområder, samt om kommende IT-sikkerhedsprojekter. IT-sikkerhedsområdet har en høj prioritering hos Lessor’s ledelse og er også en integreret del af Lessor’s vækstambitioner, hvor det at sikre en stabil, skalérbar og ikke mindst sikker infrastruktur bliver helt afgørende.
Opgaver:
- Hændelseshåndering og analyse
- Risiko- og Compliance vurderinger
- Netværksscanning og opfølgning
- Fortolkning/mitigering af penetrationstestresultater
- Vulnerability management på både Linux og MS
- Udarbejdelse af forslag til nye/opdaterede retningslinjer i Lessor’s ISMS
- Samarbejde med Security Operations Center om hændelser/incidents
- Konfigurering af sikkerhedsværktøjer og processer (Installering og opsætning)
Projekter:
- Tenable.io (Lessor går fra Rapid 7 Nexpose til Tenable.io i maj 2023)
- Implementering af SOC/SIEM (outsourcet SOC. SIEM baseret på SPLUNK), Optimering af logning af Security Events (SIEM)
- Efterfølgende arbejde med SOC i forhold til incidents, threats og vulnerability management
- Håndtering/remediation på Linux (Ubuntu og RHEL) samt Windows og infrastruktur komponenter
- Udarbejdelse af forslag til procedurer/politikker i Lessor’s ISMS
- CIS hardening på alle OS
Du får en relativ bred kontaktflade både i Danmark og USA (møder med USA foregår inden for normale danske arbejdstider) og du arbejder tæt sammen med flere andre sikkerheds- og compliance kolleger i organisationen.
Stillingen refererer til Head of IT Operations i Danmark.
Lessor tilbyder dig
Hos Lessor findes en rummelig virksomhedskultur, som kendetegnes ved at man værdsætter hinanden. Det er med til at sikre et godt sammenhold og du kan som ny medarbejder være sikker på at blive taget godt imod. En onboarding-plan ligger således klar når du tiltræder. Strukturen i organisationen er flad og døren til ledelsen står altid åben.
Du får en spændende stilling i et succesfuldt softwarehus i vækst med en attraktiv løn- og pensionspakke. Der vil også være gode muligheder for også at kunne arbejde hjemmefra.
På arbejdspladsen bliver du blandt andet forkælet af gourmet-kaffemaskiner og ofte også af andre fristelser, der kan forsøde din arbejdsdag. Du kan også gøre brug af lækre fitnessfaciliteter, og nyde en både velsmagende og varieret frokost i kantinen.
Interesseret?
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så søg stillingen hurtigst muligt. Det er Bloch & Buus som varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Lessor Group og evt. spørgsmål kan stilles til Stefan Buus på tlf. 41427119 eller via sb@blochbuus.com.