Regnskabschef
Er du MARTECs nye regnskabschef?
MARTEC søger en regnskabschef, der med sin erfaring og energi kan styrke vores interne processer og bidrage til at videreudvikle økonomistyringen i et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter i vækst.
Du bliver en del af MARTECs chefgruppe og ansættes i en fuldtidsstilling med reference til administrationschefen og får ledelsesansvar for to kompetente medarbejdere. Sammen med ledelsen er du med til at indfri MARTECs værdigrundlag samt arbejde for at indfri de strategiske, taktiske og operationelle målsætninger for MARTEC.
Opgaveportefølje
Du kan se frem til opgaver, hvor du er udførende, og andre, hvor de udføres i samspil med dit team, kollegaer eller ledelsen. Eksempelvis:
- Budgetudarbejdelse og regnskabsopfølgning
- Udarbejdelse af årsrapport for MARTEC og Skoleskibet DANMARK
- Kvartalsvis budgetopfølgning incl. forecast
- Projektstyring, herunder fondsmidler
- Ad-hoc analyser og nøgletal
- Afrapportering og indberetning til Uddannelses- og Forskningsministeriet (ex. investeringsrammer, spørgsmål ved tilsyn)
Der vil være flere muligheder for at sætte dit eget aftryk på stillingen, bl.a. i form af udvikling og optimering af processer gerne med anvendelse af ny teknologi som eksempelvis AI og RPA.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har lyst til at lede personale, har en relevant uddannelse som revisor med cand.merc.aud. eller lignende og har flere års praktisk erfaring indenfor økonomi. Erfaring fra en uddannelsesinstitution er en ekstra stor fordel, men ikke et krav.
MARTEC er en uddannelsesinstitution, hvor alle interesserer sig for hele forretningen, og hvor man tager ansvar og hjælper hinanden. Det er derfor vigtigt, at du er aktiv og initiativrig, når det gælder om at søge og give sparring i organisationen. Du har stærke IT-kompetencer, både når det gælder regnskabssystemer og Officepakken – specielt Excel. Du behersker desuden engelsk på alment niveau.
Din personprofil
Vi forventer, at du:
- har passion for faget og en høj faglig standard
- er selvkørende med en analytisk tilgang
- er god til at kommunikere og sikre et højt informationsniveau
- lader dig inspirere af teknologien omkring os
Interesseret
Ansøgningsfrist 18. august 2024. Der gennemføres 2 samtalerunder. Første samtale gennemføres 22. august. Anden samtale den 26. august. Forud for anden samtalerunde skal ansøgere til stillingen være indstillet på at gennemføre en personprofil-test.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen eller til MARTEC er du velkommen til at kontakte administrationschef Kim Nielsen, telefon 5171 4710.