Corporate Influencing

Gør jeres vigtigste mennesker til jeres stærkeste kanal på LinkedIn

Corporate Influencing er, når en virksomhed systematisk bruger sine lederes, sælgeres og specialisters personlige LinkedIn-profiler til at nå de målgrupper, forretningen lever af. Ikke som erstatning for firmasiden og marketing, men som det, der gør dem troværdige. Mennesker stoler på mennesker. Logoer stoler de på bagefter.

Kort fortalt
Hvem
Ledergrupper, salgsteams og specialister. 4 til 5 deltagere pr. hold.
Hvad
Profil, adfærd og automation sat i system, så jeres folk bliver kanalen til kunder, kandidater og partnere.
Varighed
6 til 8 uger. Kickoff, profiloptimering og tre halvdags workshops med 14 dages mellemrum.
Pris
Fra 87.500 kr. ekskl. moms for fem deltagere. Faktureret pr. fase. Ingen binding.
Resultat
Målt på møder, kandidater og dialoger med de rigtige. Ikke likes.
Næste skridt
30 minutters introkald. Skræddersyet oplæg inden for to dage.

Bygget, så I kan selv bagefter. Skaber vi værdi, bliver vi typisk bedt om at fortsætte. Gør vi ikke, går I uden diskussion.

Book et introkald →
Hvem det er for

Typisk en ledergruppe, et salgsteam eller et specialistteam. Men alle teams, der har en målgruppe, kan bruge det.

Ledergruppen

Hver leder har sin egen målgruppe. HR skal nå kandidater, salg skal nå indkøbere, direktionen skal nå markedet og bestyrelsen. Vi bygger hver profil op efter den målgruppe og lærer gruppen at løfte hinanden.

Salgsteamet

Indkøbere slår sælgere op, før de svarer på en mail. Et salgsteam med skarpe profiler og en times disciplineret adfærd om ugen booker flere møder end et team med dobbelt så mange opkald.

Specialisterne

Ingeniøren, konsulenten, produktchefen. De har den faglige troværdighed, marketing aldrig får. De skal bare have et sted at vise den.

Founder-led

Én til tre ejere eller stiftere, der er virksomhedens ansigt. Her er profilen i praksis virksomhedens hjemmeside.

Forløbet

Sådan ser et typisk forløb ud

Fire til fem deltagere, seks til otte uger, tre halvdags workshops med 14 dages mellemrum. Bygget, så deltagerne kan selv bagefter. Ikke så de bliver afhængige af os.

Seks trin: kickoff, profiloptimering af alle, et driftssystem med skabeloner og måleplan, og tre workshops om synlighed, adfærd og kommercielle resultater. Undervejs måler vi på det, der kan henføres til forretningen.

Se alle seks trin, og hvordan vi måler
  1. Kickoff, 45 minutter

    Fælles ambition og spilleregler. Hvem taler til hvilken målgruppe, hvor meget tid hver deltager lægger, og hvordan I sparrer internt. Vi måler udgangspunktet: profilscore, visninger, connection-accept, henvendelser.

  2. Profiloptimering, alle deltagere

    Headline og positionering, About med søgeord og troværdighed, erfaring og featured, kompetencer, der hænger sammen. Så hver deltager kan findes af præcis den målgruppe, de skal nå. Plus en tjekliste til at holde den ved lige.

  3. Driftssystemet

    Opslagsskabeloner og hook-mønstre, der er brand-sikre uden at være kedelige. En kommentar- og netværksrutine på 3 gange 30 minutter om ugen. En måleplan med ledende indikatorer og kommercielle resultater.

  4. Workshop 1: Bliv synlig

    Profil og indhold. Opslag, kommentarer, dwell time. Vinkler, der passer til jeres virksomhed uden at lyde som en annonce. Output: ét opslag pr. deltager og en ugerytme.

  5. Workshop 2: Bliv en rigtig corporate influencer

    Adfærd. Netværksopbygning, kommentarstrategi, AI som kladdeassistent og ikke som autopilot. Output: indholdssøjler pr. deltager og en fælles seksugersplan.

  6. Workshop 3: Skab kommercielle resultater

    Automation og konvertering. Event-playbook før, under og efter. Hvordan en kommentar bliver til en besked, og en besked til et møde. Hvad maskinen må tage, og hvad I selv skal gøre. Output: en målemodel, der passer til jeres salgsvirkelighed.

Hvem skal med

En bevidst blanding: en til to fra ledelsen eller det kommercielle lag, en kundevendt profil med adgang til de vigtigste konti, og en eller to specialister med de historier, ingen andre kan fortælle. Udvælgelsen sker på tre ting: kan, vil og er motiveret. Forløbet virker hurtigst, når deltagerne selv vil det.

Sådan måler vi

Ledende indikatorer hver uge: rækkevidde hos målgruppen, kommentarer fra de rigtige, beskeder, tilmeldinger. Resultater hver måned: kvalificerede dialoger, møder, deltagelse i jeres events, og salg, hvor det kan henføres. Ikke likes. Aldrig likes.

Så det holder

3 gange 30 minutter om ugen pr. deltager. Et fast sparringsvindue, fx onsdag morgen, hvor deltagerne hjælper hinanden. Retningslinjer, der er brand-sikre, men ikke så stramme, at de dræber det ægte. Efter forløbet kan I tilkøbe månedlig sparring eller medskrivning af opslag, men målet er, at I ikke behøver det.

Begreberne

Corporate Influencing, employee advocacy eller social selling?

Employee advocacy er, når medarbejdere deler virksomhedens indhold. Social selling er, når sælgere bruger LinkedIn til at åbne dialoger. Corporate Influencing er begge dele, tænkt oppefra: ledere, sælgere og specialister får hver deres målgruppe, deres egen profil og deres egen adfærd, og virksomheden får en kanal, der ikke kan købes for annoncekroner. Søger I "employee advocacy program" eller "social selling forløb", er det det her, I leder efter. Vi kalder det bare noget, der dækker hele huset.

Faser og betaling

Vi binder ikke kunder. Vi beholder dem.

Et forløb sættes op i faser, og hver fase faktureres for sig. I er aldrig forpligtet til at fortsætte. Vælger I at stoppe efter en fase, uanset årsag, stopper vi. Det er vores måde at sikre, at vi kun har tilfredse kunder.

Fase 1

Fundamentet

Kickoff, profiloptimering af alle deltagere og driftssystemet med skabeloner, rutiner og måleplan. Alle kan findes og forstås, før nogen poster noget.

39.500kr. ekskl. moms, 5 deltagere

Fase 2

De tre workshops

Bliv synlig, bliv en rigtig corporate influencer, skab kommercielle resultater. Tre halvdage hos jer med 14 dages mellemrum. 16.000 kr. pr. workshop i forløb, mod 19.500 kr. enkeltvis.

48.000kr. ekskl. moms

Fase 3

Drift og vækst

Kun hvis I vil. Månedlig sparring pr. deltager, medskrivning af opslag (fra 6.000 kr. pr. person pr. måned), flere deltagere, flere teams, ekstra workshops om Sales Navigator, executive storytelling eller events.

Efter behov

Et pilotforløb til fem deltagere: fra 87.500 kr. ekskl. moms

Fase 1 og 2 tilsammen. Bevidst holdt under 100.000 kr., så det kan godkendes uden et budgetår. Færre eller flere deltagere, andre teams eller et andet tempo ændrer prisen, og det får I sort på hvidt efter et introkald.

Derfor tør vi

Skaber vi værdi, får vi typisk lov at blive ved med at levere, også efter det aftalte forløb. Gør vi ikke, skal I kunne gå uden at diskutere. Regnestykket er enkelt: ét vundet møde med den rigtige indkøber, én kandidat der kom af sig selv, eller én dialog, der ellers var gået til konkurrenten, og udgiften til os er betalt mange gange retur.

Hvad det ikke er

Tre ting, vi ikke gør

Vi skriver ikke jeres opslag for jer i al evighed. Vi laver ikke indhold, der lyder som en pressemeddelelse. Og vi lover ikke virale opslag. Vi lover, at de rigtige mennesker ser de rigtige mennesker fra jeres virksomhed, og at det kan måles.

Skræddersyet oplæg

Priserne ovenfor er et pilotforløb til fem. Jeres oplæg bygges efter jeres team, jeres målgrupper og jeres tempo. Book et introkald på 30 minutter, så får I det inden for to dage.

Book et introkald →

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Corporate Influencing?

Corporate Influencing er en strategi, hvor en virksomhed bruger sine medarbejderes personlige LinkedIn-profiler, typisk ledere, sælgere og specialister, som primær kanal til at nå kunder, kandidater og samarbejdspartnere. Det kaldes også employee advocacy eller employer branding gennem mennesker, men Corporate Influencing dækker både salg, rekruttering og positionering.

Erstatter det vores firmaside på LinkedIn?

Nej. Firmasiden er arkivet: cases, nyheder, jobopslag. De personlige profiler er kanalen. Firmasiden får mere ud af det, når medarbejderne er aktive, ikke omvendt.

Hvor mange skal med?

Fire til fem er den typiske pilotgruppe. Færre end tre giver ikke ambassadøreffekten. Flere end otte deler vi op i hold, så alle får taletid i workshoppene.

Hvor lang tid tager et forløb?

Et pilotforløb tager seks til otte uger: kickoff, profiloptimering og tre halvdags workshops med 14 dages mellemrum. Derefter kører deltagerne selv, med måling efter 30 og 90 dage. Større forløb for flere teams strækkes over tre til seks måneder.

Skal deltagerne lave opslag?

Ikke nødvendigvis. Kommentarer, tråde og connect-strategi flytter mere end opslag for de fleste. Opslag kommer, når der er noget at sige.

Hvad koster et Corporate Influencing-forløb?

Et pilotforløb til fem deltagere koster fra 87.500 kr. ekskl. moms, fordelt på to faser, der faktureres hver for sig: fundamentet (39.500 kr.) og de tre workshops (48.000 kr.). I er ikke forpligtet til fase 2, når fase 1 er leveret. Flere deltagere, flere teams eller løbende sparring prissættes efter introkald.

Er vi bundet til hele forløbet?

Nej. Hver fase faktureres for sig, og I kan stoppe efter enhver fase uden begrundelse. Vi vil hellere have en kunde, der kommer tilbage, end en kunde, der er bundet.

Er Corporate Influencing det samme som employee advocacy?

Employee advocacy er en del af det: medarbejdere, der deler og engagerer sig. Corporate Influencing går videre: hver leder, sælger og specialist får sin egen målgruppe, profil og adfærd, og effekten måles på forretningen, ikke på antal delinger.

Kan vi starte med en enkelt workshop?

Ja. Mange starter med workshop 1 om profilen for hele teamet og bygger videre derfra. Se foredrag og workshops.

Fortæl os om jeres udfordring

Bliv kontaktet, eller book et møde med det samme

Skriv to linjer om, hvem I vil nå, og hvem i huset der skal nå dem. Så ringer jeg inden for en arbejdsdag. Har I travlt, så tag chatten nederst til højre, hvor der sidder et rigtigt menneske, eller ring direkte til mig på +45 4072 4011. Eller spring det over og book et introkald direkte i kalenderen. Begge veje ender samme sted: et skræddersyet oplæg, der rammer netop jeres udfordringer og målgrupper.

ELLER

Spring køen over

30 minutter online, hvor vi afdækker jeres behov sammen. Ingen slides, ingen pitch. Derefter får I et oplæg inden for to dage.

Book et introkald →

bvs@talentattract.com · +45 4072 4011

Afsender

Balder Vendt-Striim

Founder og CEO, Talent Attract Agency

Fem år i executive search, 15 år som underviser og foredragsholder i kundeservice, salg og ledelse, flere hundrede LinkedIn-profiler bygget op. Står selv for alle forløb, workshops og foredrag.

Læs mere om Balder → Følg på LinkedIn →